
Onsdag middag fik politiet en anmeldelse, der lød på at 2 mænd havde stjålet værktøj fra byggemarkedet på Sorøvej i Slagelse.
Tyvene stak dog ikke af alene, for lige i hælene fulgte et vidne. Det lykkedes derfor politiet at standse dem kort tid efter. Der var tale om en 27-årig mand fra Kalundborg og en 39-årig mand fra Virum.
Høj værdi
De 2 mænd blev standset med en sømpistol, med tilhørende batteri, til en værdi af knap 14.000 kroner.
I bilen fandt Politiet også tyvekoster, som stammede fra et tyveri i et byggemarked i Gørlev tidligere på dagen.
Begge mænd blev derfor sigtet for to butikstyverier.